Hey IT projektleder, planlæg din go live

Som den dygtige IT projektleder du garanteret er, har du en grundigt udarbejdet projektplan for dit projekt. Som en vigtig komponent af den, har du en ’go live’ dato.

Som den dygtige IT projektleder du garanteret er, har du en grundigt udarbejdet projektplan for dit projekt. Som en vigtig komponent af den, har du en ’go live’ dato. Din ’go live’ dato er hvad hele projektet arbejder henimod, og der er klappet af med styregruppe, dine ledere, dit projektteam og ledergrupperne i de påvirkede afdelinger. Det er egentligt ret godt planlagt.

Men hvad hvis din ’go live’ ikke afhænger af, hvilken dag systemet er færdigt?

Tyvstart

Hvad med at starte med at arbejde med de nye processer, som IT systemet skal understøtte, allerede før systemet er helt oppe at køre? I månederne eller ugerne inden kan dine slutbrugere allerede begynde med at starte op. Det bliver naturligvis ikke den komplette løsning, det bliver papirprocesser og lidt med hiv-og-sving. Men det giver en rigtig god introduktion til hvordan dine slutbrugere skal arbejde fremover.

Salami metoden

Her kunne jeg også have skrevet ’release iterativt’ – start med at udvikle del af system og lad dine slutbrugere arbejde i det. Tilføj derefter mere funktionalitet løbende i et tempo, hvor du kan lade dem blive sultne efter mere, og samtidig undgå at overvælde dem af hele løsningen på én gang. Det kræver naturligvis at du gennemarbejder hvad din første skive salami skal være, så du skaber sult efter mere.

Viral

Denne metode lærte jeg af en marketingchef, som sagde, at virale kampanger aldrig er tilfældige, de er helt planlagte til at se virale ud. I stedet for at tænke på alle dine slutbrugere i en gruppe, så vælg den ene leder som får noget ud af at få systemet, giv ham og hans team adgang før alle andre. Hjælp ham til at kommunikere sin succes til andre. Giv adgang til de medarbejdere som viser speciel interesse. Spred brugen af dit system baseret på dem-som-vil, i stedet for dem-som-skal.

I kan jo også vælge at go live big bang, i bølger, eller involvere slutbrugerne helt fra start i en co-creation proces. Der er ret mange måde at planlægge din ’go live og implementering i organisationen på som skaber større succes.

Del artikel:

Andre læste også

Katharina Theill Kofoed

Er du klar til at tage din forretning til det næste niveau?